ADAPTED AGGRESSION REPLACEMENT TRAINING (A.A.R.T.) 

Adapted Aggression Replacement Training (A.A.R.T.) bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper samt social læringsteori. A.A.R.T. er oprindeligt udviklet af Arnold P. Goldstein, Barry Glick og John Gibbs. Programmet er en gruppebaseret og struktureret pædagogisk træningsmetode, der har vist sig at være et effektivt redskab i forebyggelse, reduktion og erstatning af aggressiv adfærd hos børn og unge. I Norge har metoden over de seneste fem år været i rask fremgang, og benyttes nu blandt andet i børnehaver, folkeskoler, ungdomsskoler, opholdssteder, inden for børne- og ungdomspsykiatrien og i arbejdet med børn og unge med autismespektrumforstyrrelser.

A.A.R.T. er et multimodalt program, bestående af tre forskellige komponenter, som alle arbejder med og rundt om børnenes sociale funktion. Programmet skifter mellem de tre komponenter og har – i tråd med PALS – fokus på motivation og forstærkning gennem tydelig anerkendelse og løbende belønninger. Gennemfører barnet det fulde program, modtager han eller hun et indrammet diplom og en udtalelse.

Programmets tre hovedkomponenter er:

Social færdighedstræning (adfærd):

Børnene og de unge lærer at tænke og handle i trinvise sekvenser. Hver færdighed er opdelt i forskellige faser og deltagerne trænes for eksempel i at give komplimenter, at tackle kritik og håndtere gruppepres. Der er i modellen 50 beskrevne færdigheder – og man kan vælge præcis de færdigheder, som deltagerne har behov for at træne. De voksne demonstrerer og forklarer, derefter trænes færdigheden via rollespil.

Vredeshåndtering (emotioner):

Denne komponent har til formål at give børnene værktøjer til at forstå og kontrollere dem selv og deres emotioner, når de bliver vrede. Samtidig indøves og trænes nye, socialt accepterede adfærdsmønstre. I undervisningen fokuseres der både på de fysiologiske reaktioner, de kognitive processer og de adfærdsmæssige reaktioner, lige som andre emotioner end vrede også inddrages. Som ved social færdighedstræning anvendes praktiske demonstrationer og rollespil som en fast del af indlæringsprocessen.

Træning i moralsk ræsonnement (kognition):

Den sidste komponent udgør den værdirelaterede del af A.A.R.T. Moralske handlinger kræver, at man er i stand til at overveje både baggrunden for og konsekvenserne af handlinger. At have moralske værdier betyder ikke kun at kunne gengive, hvad der er rigtigt og forkert, men også at forstå de dybere begrundelser, der ligger bag vores valg af handlinger. I denne komponent præsenteres børnene for forskellige hverdagsrelevante dilemmaer, som de individuelt skal tage stilling til. Dilemmaerne diskuteres sammen i gruppen og gennem udfoldelse af de mere modne moralske ræsonnementer udvikles den moralske forståelse hos den samlede gruppe børn.