Børnesyn Artillerivej

Vores børnesyn
Vi er særligt inspireret af Ross W Greene, ”Børn gør det godt, hvis de kan”. Denne tilgang til forståelse af børn og deres adfærd, er grundlæggende for Ross Greenes tilgang til forståelse og arbejde med børn, især dem med adfærdsudfordringer. Vi er optaget af positive antagelse, adfærd som kommunikation, fokus på støtte og undervisning samt at skabe et positivt og inkluderende miljø:

Positive antagelser
Dette udsagn bygger på en ide, at de fleste børn ønsker at gøre det godt og trives. Når børn udviser udfordrende adfærd, er det ofte et tegn på, at de mangler de nødvendige færdigheder til at håndtere en given situation eller udfordring. Derfor er det vigtigt at antage, at børn gør deres bedste ud fra de færdigheder, de har.

Adfærd som kommunikation
Vi ser adfærd som en måde, hvorpå børn kommunikere deres behov, frustrationer eller manglende evner. Når børn ikke har de nødvendige redskaber til at udtrykke sig på en mere hensigtsmæssig måde, kan de udvise udfordrende adfærd som en form for udtryk.

Fokus på støtte og undervisning
Som udgangspunkt arbejder vi ikke med konsekvens, men i stedet har øget fokus på at støtte og undervise børn i at udvikle de manglende færdigheder, som kommer til udtryk. Dette gør vi gennem samarbejde, kommunikation og problemløsning med børnene

At skabe et positivt og inkluderende miljø
Ved at forstå, at børn gør det bedste de kan med de redskaber de har og i de rammer de er i, er det vigtigt for os at vi er med til at skabe et inkluderende og støttende miljø for børnene. Dette gøres ved at involvere og inddrage børnene i processerne og hjælpe dem med at udvikle de nødvendige færdigheder til at trives og lykkes.

Skriv til os

32 10 00 03