Undervisning Kigkurren

Undervisning og dagbehandling
Undervisning og dagbehandling er uadskillelige størrelser. Undervisningen planlægges ud fra elevernes niveau og interesser og dagbehandlingen tænkes ind i alle detaljer: fra de temaer, der arbejdes med til undervisningsformen, elevsammensætningen og de afledte samtaler, der kan opstå i undervisningssituationerne.

Undervisning
Undervisning lever op til kravene i folkeskoleloven, og vi underviser eleverne i den fuldfagrække. Vi tilbyder dog kun tysk som andet fremmedsprog. Alle vores lærere er uddannede og har en høj fag-faglighed og er specialister i undervisning af børn med autisme og det, der ligner.

Dagbehandling
Dagbehandlingen er en integreret del af hverdagen og foregår kontinuerligt både i undervisningen, ved måltider og i både strukturerede og spontane samtaler med eleverne. For vores elever er selvforståelsen afgørende for at få et liv, som de kan trives i og derfor er dette omdrejningspunktet for de fleste samtaler.

Ofte benytter vi en mentaliserende tilgang, hvor vi styrker elevernes evne til at begribe egne og andres tanker og reaktioner, desuden arbejder vi narrativt med at skabe en ny og ressourcefokuseret fortælling om børnenes evner og muligheder.

Skriv til os

32 10 00 03